fredag den 20. maj 2011

En ostemad...

Kender du det, når man bare ikke kan få nok af ost? Det gør jeg....lige for tiden. Jeg ELSKER ost, og synes at en ostemad er noget af det bedste lige at smide indenbords! Det gør måske ikke så meget godt for mit "personlige brand"(det er sådan noget man lærer om på CBS, hvor herre bevares) og for min ånde, men det har jeg fuldt ud accepteret, og bor derfor i min egen lille (oste-)klokke, hvor ost bare er noget af det bedste der findes. Er det noget I kender til, det med at have en eller anden ting, som er lidt uncool, men som man bare synes er helt fantastisk?

I en helt anden boldgade, så glæder jeg mig lidt til imorgen...for imorgen har jeg bestemt mig for at jeg skal være den nye ejer af et par lækre støvletter fra shoebiz, en ny kalender fra et mærke jeg ikke kan huske hvad hedder og en notesbog fra moleskin. Ja ja ja det hænger ikke så godt sammen med, at jeg skal til at være minimalistisk og ihvertfald hen af 5 piece french wardrobe inspiration, men nu har jeg ville have disse ting længe, så det er sådan det bliver :)

Åhh eksamensperioder - så travlt så travlt!

Kender du det, denne udegudelige tid på året, hvor vejret er perfekt og man ingen mulighed har for at nyde det, fordi man er super stresset over eksamener?
Det gør jeg.
Derfor har jeg. derfor på ingen måde fået denne blog op at køre, men det skal nok komme! Jeg er stadig ved at finde ud af præcis hvad bloggen skal indeholde, og da billede-håndtering så absolut ikke er min stærke side, tror jeg, at jeg drejer bloggen væk fra det.
Anyways, lige nu er jeg mega inspireret af Bob Dylan i hans unge dage...og så har jeg lige fundet denne blog http://www.deadfleurette.com/, som med sin minimalistiske tilgang og 5 piece french wardrobe filosofi har inspireret mig til at gå hjem og få ryddet ud i mit skab! Åhh det bliver hårdt - er jo SÅ dårlig til at rydde ud. Men nu skal det altså være! Hurra for at tage sig sammen - lad os se hvordan det går; challenge accepted!

søndag den 24. april 2011

Kender du det?

Kender du det, når du kommer hjem klokken halv 11 og er mega træt, og din overbo spiller musik og synger rigtig højt (og dårligt!)? Det gør jeg! Sov godt derude...

et billede i ny og næ

Igår fik jeg min søde far til at tage et billede af mig (et lille outfit billede om man vil). Jeg har tydeligvis ingen anelse om hvordan man skal 'pose', og ligner vist mest af alt en pose nødder. Når det er sagt, så var jeg rigtig glad for mit outfit igår, det passede til det fine vejr :) hvad billedet ikke rigtig viser er, at min læbestift er lidt mere farverig in real life, men det er der jo ikke noget at gøre ved :)

lørdag den 23. april 2011

Vintage

Vintage - det lyder nok så yndigt. Jeg er en hat til at gå i genbrugsbutikker (som det hedder på dansk - knap så yndigt). Jeg misunder de piger, som finder smukke kjoler og andre skatte i det smukke vintage-univers. Jeg misunder dem langt ud over det acceptable. Men jeg bliver ved med at forsøge, for jeg VIL blive god til at spotte perlerne! Her er to vintage ting, som jeg faldt for hos Eltoft Vintage på amager, og som jeg allerede er blevet uhyggeligt glad for
En fin grøn ring lavet af en vintageknap - som Ole Henriksen ville sige: I love it!
God firser-strik. Sølvtråden gør det bare lidt mere festligt at strik på.

Nu vil jeg smutte ned forbi Eltoft Vintage og Smukt brugt (også på amager) på vejen hjem til mine kære forældre for at spise en masse god mad (mmmh påskefrokost!)

Kender du det?

Kender du det, når man står uden for sin opgang med en fyldt rygsæk, en håndtaske, to poser og en ny micro-ovn, som man skal til at bære op på fjerde sal, og man finder ud af, at man har glemt sine nøgler hjemme hos sine forældre? Det gør jeg! (stod og blomstrede på gaden en halv time, før min søde far kom med dem.

torsdag den 21. april 2011

Gul neglelak

Gul neglelak! Er simpelthen det næste neglelak-køb fra min side. Jeg er fuldstændig forelsket i den gule neglelaks tendens, og efterhånden er der en del mærker, der har lavet en gul neglelak. Jeg ved at Chanel lancerer en gul neglelak her til sommer, som jeg er sikker på bliver super hyped, som Chanel neglelakker så ofte bliver det. Problemet for mig er bare, at Chanel neglelak ikke har nogen form for holdbarhed på mine negle. Det er virkelig irriterende, men der går ikke mere end en dag, nogle gange kun en halv, før den lige så stille begynder at skalle - og den er jo ikke helt billig, så jeg har opgivet at købe Chanel neglelak.
Men mit favorit mærke indenfor neglelak, Essie, har også lavet en gul neglelak, faktisk flere. Jeg er mest til deres 'shorty pants', som ikke er for neon, men bare har den helt rigtige sommergule farve.

Hmm, måske skulle jeg bare købe den med det samme?....